10 grunde til at aluminium skal være det materiale du vælger næste gang
Producenter bør løbende stræbe efter gennemsigtighed vedrørende deres produkters kulstofaftryk og hvordan det måles. Hos Hydro mener vi, at dette er et vigtigt skridt i retning af at nå vores bæredygtighedsmål.
Gennemsigtighed motiverer os også til at informere om mindre kendte fakta, fx at et kilo aluminium kan produceres med lavere CO2-udledning end et kilo æg eller et par jeans. Vi beder dig selvfølgelig ikke om at stoppe med at spise æg eller stoppe med at have dine yndlingsjeans på. Vi ønsker snarere, at sætte aluminiums kulstofaftryk i et andet perspektiv, for at vise, at det har betydning hvor og hvordan aluminium produceres.
Sammenligning af kilo CO2-forbrug, der kræves for at producere forskellige produkter
Dette er naturligvis ikke en rimelig sammenligning. Et kilo aluminium er ikke et produkt, der kan bruges som sådan, hvilket betyder, at der også vil være nogle andre kulstofemissioner ved fremstilling og transport af aluminium til et slutprodukt. Imidlertid er vores hensigt at fremhæve muligheden for at reducere produkters kulstofpåvirkning ved at vælge materialer med omhu, og lavemissionsaluminium kan være en del af løsningen. Desuden er der ingen tvivl om, at bæredygtighed skal være top-of-mind for forbrugere af materiale og producenter, men det er også vigtigt, at det materiale, du vælger, har andre fordele, der opfylder dine forventninger til dit materiale.
Opdag 10 vigtige fakta om aluminium
Nummer 1: Aluminium er overalt
Aluminiums overlegne egenskaber i styrke, let vægt og anvendelighed gør det til et glimrende materiale til hundredvis af produkter. Som det tredjestørste element i jordskorpen efter ilt og silicium er aluminium en ressource, der vil vare i generationer med vor dages forbrug, og som kan findes i alt omkring os. Bilerne vi kører i, den teknologi vi bruger, samt bygningerne i vores byer, for blot at nævne nogle få.
Nummer 2: Aluminium er et af de letteste metaller
Aluminiums lave vægt gør det let at håndtere, hvilket er en fordel for dem, der arbejder i produktioner og på byggepladser. På grund af materialets lette vægt, reduceres energiforbruget drastisk under transport og ved anvendelse af produktet, hvilket gør, at materialet ikke bare er et alsidigt valg, men også økonomisk rentabelt. HYDRO-stolen af Tom Dixon og Hydro er et godt eksempel på, hvordan materialets lethed kan udnyttes, mens det stadig har robuste, æstetiske og bæredygtige kvaliteter.
Nummer 3: Aluminium kan let formes til andre former
Aluminiums evne til at blive formet, bøjet og stanset giver arkitekter, designere og ingeniører uendelige muligheder for at skabe præcis det, de ønsker. Den specifikke legering er udviklet for at forbedre metallets egenskaber til specifikke konstruktionsstrukturer og komponenter, hvor letvægt eller korrosionsbestandighed er vigtig. Den stilfulde og praktiske bænk fremstillet af Green Furniture Concept, ved hjælp af genanvendt aluminium fra Hydro demonstrerer materialets formbarhed perfekt.
Nummer 4: Aluminium er stærkere end du tror
Et materiale, der er let og formbart, kan vel ikke være stærkt? Faktisk er aluminium næsten lige så stærkt som stål, afhængigt af legering, behandlingsteknik og produktdesign. Fordi aluminium vejer cirka en tredjedel af stål, kan komponenterne gøres tykkere og stærkere, mens de stadig reducerer vægten i forhold til andre materialer. Hydro tilbyder aluminiumløsninger, der kan klare aggressive miljøer og tunge strukturelle belastninger. Mens de fleste metaller svækkes ved lavere temperaturer, bliver aluminium blot stærkere.
Nummer 5: Aluminium har høj ledningsevne
Aluminiums evne til at fungere som en god leder af varme og elektricitet, åbner en verden af muligheder for aluminium i flere industrier, såvel i bilindustrien som offshore. Aluminium er ideelt til højspændingsløsninger, da det ikke har evnen til at opsamle en magnetisk ladning. Det er også ideelt til fremstilling af computer komponenter, der kræver brug af magnetfelter. Desuden er lette og omkostningseffektive batterikabler fremstillet med aluminium, gode eksempler på, hvor godt materialet fungerer som varmeleder.
Nummer 6: Aluminium har høj korrosionsbestandighed
Aluminium klarer sig godt, når det udsættes for aggressive kemikalier og klarer sig meget bedre end andre metaller, når det udsættes for syre eller ammoniak (som kølemiddel). For eksempel bruger The Ocean Cleanup aluminiumsprofiler fra Hydro i deres Interceptor, og på grund af den fremragende korrosionsbestandighed af aluminium, viste det sig, at være det perfekte materiale til en Interceptor, der opererer i floder rundt om i verden.
Nummer 7: Aluminium kan have forskelligt udseende
Aluminium forbindes ofte med det forenklede, sølvfarvede udseende og mange er måske ikke klar over, at materialet kan behandles til at have et betydeligt anderledes udseende. Overfladebehandling omfatter en række forskellige teknikker, der kan regulere og forbedre finishen af aluminium. Dette giver flere fordele for dem, der ønsker at bruge aluminium i deres projekter, men samtidigt ønsker at ændre udseendet. For eksempel giver lakering brugeren et ubegrænset udvalg af farver, mens anodisering skaber en smudsafvisende overflade og forbedrer korrosionsbestandigheden.
Nummer 8: Aluminium giver fremragende energiabsorbering
Som nævnt er aluminiums densitet en tredjedel af ståls, hvilket betyder, at du kan have tre gange tykkelsen, før du har samme vægt som stål. Aluminium er derfor et glimrende materiale til design af kollisionsstyringssystemer i biler og kan tilbyde et højt niveau af energiabsorbering ved fx en ulykke. Aluminiums evne til at absorbere energi, er også ideel til andre sikkerhedsformål, såsom brand- og sprængmodstand, skudsikring og indbrudssikring.
Nummer 9: Aluminium kan genanvendes i det uendelige uden tab af egenskaber
Genbrug af aluminium sparer cirka 100 millioner tons CO2 hvert år. Det kræver kun 5% af den oprindelige energi, at fremstille aluminium ud fra genbrugsråvarer. Aluminium er det perfekte materiale til den cirkulære økonomi på grund af dets høje holdbarhed og ubegrænsede anvendelsesmuligheder. For bedre at forstå genbrugshastigheden, kan du tage aluminiumsdåser i Europa som et eksempel. Her genbruges 70% af alle aluminiumsdåser og de brugte dåser bliver nye dåser på mindre end 60 dage. Hydro forstår vigtigheden af genbrug og tilbyder et mærke af genanvendt aluminium fremstillet med mindst 75% genanvendt forbrugsskrot. Hydro CIRCAL bygger på fundamentet om, at aluminium er genanvendligt i det uendelige og ved at reducere energiforbruget i produktionsfasen, bidrager Hydro proaktivt til at reducere klimaændringer.
Nummer 10: Aluminium kan produceres med et lavt CO2 -aftryk
Produktionen af aluminium er energikrævende, men hvis energien stammer fra vedvarende kilder, ændres billedet. Afhængigt af energikilden kan aluminiums aftryk variere op til ti gange. Ved at bruge vedvarende energi fra vind, sol og vand, producerer Hydro Hydro REDUXA lavemissionsaluminium med et CO2-aftryk mindre end en fjerdedel af det globale gennemsnit og mindre end 4 kilo CO2 pr. kilo aluminium. Mere end 70% af Hydros aluminiumsproduktion er baseret på vedvarende energikilder.
Hvordan kan du drage fordel af dette
Den verden, vi lever i i dag, bevæger sig hurtigt med hensyn til udvikling og opfindelser, hvilket konsekvent øger behovet for nye materialer, for at kunne producere og opretholde det nuværende og fremtidige samfund. Ovenfor er nævnt nogle af aluminiums fordele og uovertrufne kvaliteter som materiale. Aluminiums kvaliteter burde føre det højt på kundernes prioriteringsliste. Vi har, som mange andre, set behovet for at tilbyde mere bæredygtige alternativer. Derfor tilbyder Hydro aluminium med lavt kulstofindhold gennem mærkerne Hydro CIRCAL og Hydro REDUXA. Vi tilbyder ikke kun aluminium med lavt kulstofindhold, men også vores skræddersyede designservice, Hydro EcoDesign, hvor du kan få support i udviklingen af grønnere løsninger, der er klar til den cirkulære økonomi.